28/01 – 2019

David Lorentzen

Forbrugerombudsmanden: LinkedIn-invitationer er ulovlige-ish…

Jeg har glædet mig helt vildt til at skrive dette blogindlæg. For fire måneder siden stillede jeg nemlig Forbrugerombudsmanden overfor et catch 22: Enten måtte hun erklære LinkedIn-invitationer ulovlige – eller også måtte hun trække en tidligere udtalelse tilbage. Det endte med flere spørgsmål end svar.

Som faste læsere af vores blog nok har fornemmet, er jeg mere end blot almindeligt interesseret i jura. Lige siden jeg i 2012 startede som selvstændig social media-rådgiver har forholdet mellem de nye medier og den (old)gamle lovgivning interesseret mig. Det er primært markedsføringsloven, jeg har kastet min kærlighed på.

Loven er forholdsvis let læst og fortolkningen er i mange tilfælde enkel. Alligevel har jeg gennem årene været i dialog med skiftende medarbejdere hos Forbrugerombudsmanden (herefter benævnt FOM) for at få vurderinger af hvad, FOM mener er lovligt og ulovligt at gøre på især Facebook.

Sagen er nemlig, at selvom lovteksten og fortolkningen er lige ud af landevejen, så er de konklusioner, man tvinges til at drage, ofte svære at forlige sig med.

Det er i dén grad også tilfældet i denne artikel, hvor konklusionen er, at din brug af LinkedIn er ulovlig hvis du tænker det forkerte, når du trykker ”send” på en invitation til at forbinde…

Lidt baggrund

De sociale medier udvikler sig konstant. Markedsføringsloven, derimod, står stille. Bumstille. Jeg ved godt, at der kom en ”ny” markedsføringslov i 2017, men jeg gentager: Markedsføringsloven står b-u-m-stille…

Derfor har jeg i stigende grad benyttet mig af FOMs glimrende service: Forhåndsbeskeder. Den indebærer, at man som erhvervsdrivende kan få en vurdering af sin markedsføring.

Det har ført til, at jeg har fået afklaret om indsamling af samtykke til nyhedsbreve er tilstrækkeligt opfyldt ved brug af Facebook Lead-annoncer. Det er de – hvis man ikke spørger om andet end samtykket. Emnet er dækket i denne artikel: https://lorentzen-farsinsen.dk/blog/forbrugerombudsmanden-tilstraekkeligt-samtykke-ved-facebook-lead-annoncer

Det har også ledt til den (for mange i branchen meget overraskende) afgørelse, at det er ulovligt for virksomheder at benytte Facebooks invitation til side-funktion. Den nyhed endte i forskellige medier i både Danmark og norden, men den oprindelige artikel kan læses her: https://lorentzen-farsinsen.dk/blog/forbrugerombudsmanden-invitation-til-at-synes-godt-om-en-side-er-ulovligt

En tredje vurdering har jeg ikke skrevet en artikel om af den simple grund, at svaret på min forespørgsel var så åbenlyst. Jeg spurgte, om min virksomhed måtte benytte LinkedIns annonceprodukt Sponsoreret InMail til at sende LinkedIn-brugere direkte beskeder, hvor vi gjorde dem opmærksom på vores blog. Svaret var naturligvis et rungende:  ”Nej”.

Facebook versus LinkedIn for virksomheder

Men jeg var slet ikke færdig og var slet ikke færdig med LinkedIn. LinkedIn adskiller sig nemlig, set fra en virksomheds synspunkt, fra Facebook ved fokus på personer frem for virksomheder.

På Facebook er en virksomheds ansigt udadtil en Facebookside. Derfor er forholdet mellem markedsføringsloven og Facebook på mange måde også ret enkel: Det er en virksomhed, der agerer på Facebook. Derfor kommer vi slet ikke ud i diskussionen om hvorvidt, noget er markedsføring.

På LinkedIn er det noget mere mudret. Godt nok findes der virksomhedssider på LinkedIn, men reelt er det de ansatte, som er virksomhedens ansigt udadtil. Det er LinkedIn-profiler, ikke LinkedIn-sider, som repræsenterer virksomheder på LinkedIn.

De fleste LinkedIn-brugere vil desuden kunne genkende billedet af både at have familie og venner som forbindelser, men en meget stor del af ens netværk er folk, man egentlig ikke kender.

Man vil gerne have dem i sit netværk for mulig vidensdeling, fordi de kan være nyttige at kunne kontakte direkte og så videre. Der er mange grunde. En af dem vil for mange LinkedIn-brugere også være, at et stort netværk er en fordel i forhold til ens arbejde – fordi man på denne måde kan brande ikke blot sig selv, men også den virksomhed man arbejder i.

En genial catch 22 (hvis jeg selv skal sige det)

FOM har altså gennem flere forhåndsbeskeder til mig slået fast, at hun opfatter det som ulovligt hvis en virksomhed henvender sig direkte til en person via sociale medier – uanset formen.

Men… Hvad så hvis man som LinkedIn-bruger, altså ikke blot som person men også ansat i en virksomhed, henvender sig til en anden LinkedIn-bruger og inviterer vedkommende til ens netværk?

Min helt konkrete forespørgsel til FOM lød således:

Som konsulent hvis primære indtægt skabes på baggrund af positive udtalelser fra tidligere kunder, er det vigtigt at have et stort netværk. Jeg ønsker derfor at udvide mit netværk.

Dette planlægger jeg at gøre igennem det sociale medie LinkedIn. Ved hjælp af LinkedIns søgefunktion ønsker jeg at finde personer, som jeg kan invitere til mit netværk.

Konkret planlægger jeg at finde beslutningstagere (marketingchefer, salgschefer m.v.) som jeg vil anmode om at forbinde med mig på LinkedIn ved at benytte funktionen ”inviter til netværk”, som sender en besked til modtageren, hvori jeg kan skrive en meddelelse. I min invitation vil jeg skrive følgende:

Kære [navn]

Jeg har set din profil her på LinkedIn og tror, at vi måske kan drage nytte af hinandens viden. Jeg håber derfor, at du vil være en del af mit netværk.

Mvh David Lorentzen

Vil denne fremgangsmåde være omfattet af markedsføringslovens bestemmelser om uanmodet elektronisk post?

Bemærk, at jeg ikke skriver noget konkret om hvad, jeg vil bruge mit netværk til. Jeg skriver intet om, at jeg vil markedsføre min virksomhed gennem mit netværk og jeg skriver slet ikke, at jeg vil markedsføre mig overfor den person, jeg inviterer.

Sagen er: Det jeg behøver heller ikke skrive, for det ligger i FOMs øjne implicit i mit ønske om at skabe kontakt, at jeg bedriver markedsføring – fordi denne kontakt har relevans for mit arbejde.

Når man anmoder om forhåndsbesked, beder FOM en om at redegøre for hvorfor, man selv mener, at den planlagte aktivitet skulle være i overensstemmelse med loven. Mit svar på det var:

Det er jeg sådan set i tvivl om hvorvidt det er. Det er derfor jeg spørger.

Jeg vil dog bemærke, at hvis det IKKE er lovligt, så er LinkedIn i praksis ikke tilladt at bruge i Danmark og en meget, meget betydelig del af LinkedIns 2,2 mio danske brugere – herunder givetvis en hel del ansatte under Forbrugerombudsmanden – vil kunne siges at have brudt markedsføringsloven.

Er ovennævnte markedsføringstiltag omvendt tilladt, så vil det for den almindelige borger nok være mere end almindeligt vanskeligt at forstå, hvorfor FO-18/15563-2 endte med en afvisning.

Som de ville sige her på Fyn, hvor jeg sidder og filosoferer over livet i almindelighed og markedsføringsloven i den digitale verden i særdeleshed: Det nu’et næææææmt!

Afgørelse FO-18/15563-2 er den jeg nævner i starten af artiklen. Den hvor FOM vurderer, at invitation til at synes godt om en Facebookside er ulovligt.

Min catch 22 er altså:

  • Det er forbudt for virksomheder at kontakte personer uden samtykke
  • En ansat, der handler på vegne af en virksomhed, skal også respektere dette forbud
  • Enten er LinkedIn-invitationer ulovlige fordi de i vid udstrækning sendes af ansatte i virksomheder og derfor er markedsføring eller
  • Hvis ikke ikke LinkedIn-invitationer ulovlige, så må det være tilladt for virksomheder at bruge Facebooks inviter til side-funktion. Fordi virksomheder og personer, der handler på vegne af virksomheder, er sidestillede.

Hullet i min plan er naturligvis, at mange folk slet har et job, hvor de har salgs- eller markedsføringsopgaver. De kan med noget større troværdighed end f.eks. jeg selv, der sågar ejer virksomheden, påstå, at de kun er på LinkedIn som privatpersoner. Det gør dog sådan set ikke gråzonen mindre grå. Det udelukker blot nogle personer fra den (hvis man vel at mærke tror på deres påstand om, at de udelukkende er der som privatpersoner – men det er en helt anden snak).

Hul i planen eller ej: Da jeg havde udtænkt denne geniale anmodning om forhåndsbesked kan jeg godt afsløre, at jeg knappede en flaske vin op, tog mig en svingom med mig selv foran brændeovnen og forberedte mig på en laaaaang ventetid. For jeg vidste godt, at denne her ville blive en hård nød at knække for FOM.

Book 1-til-1 rådgivning

Har du brug for lidt hjælp eller sparring? Book en times 1-til-1 rådgivning med David eller Claus.

Glat som en ål – og på vej mod kaos

4 måneder senere fik jeg svar. FOM har ikke erklæret LinkedIn-invitationer ulovlige som sådan. Og har heller ikke trukket sin vurdering af Facebooks inviter til side-funktion tilbage. Så i den henseende gled FOM, glat som en ål, gennem hullet og slap således ud af min catch 22.

Men svaret på min konkrete forespørgsel er faktisk, at det er ulovligt. Dermed vurderer FOM i praksis LinkedIn-invitationer til at være ulovlige i rigtig, rigtig mange tilfælde og får samtidigt slået fast med syvtommersøm, at den ”nye” markedsføringslov er fuldstændig ubrugelig i 2019 fordi den reelt ikke gør det ulovlig at henvende sig uden samtykke, men at skrive og tænke bestemt ting, når man henvender sig.

En sådan lovgivning kan ikke betegnes som andet end kaos. Men jeg foregriber tingene her. lad os først se på hvad FOM svarer:

FOM indleder sit svar med en generel betragtning om LinkedIn-invitationer som elektronisk post:

Det er Forbrugerombudsmandens vurdering, at invitationer på LinkedIn er elektronisk post. Ifølge markedsføringslovens § 10 er invitationer derfor omfattet af spamforbuddet, hvis de sendes af en erhvervsdrivende med henblik på markedsføring.

Og fortsætter derefter med et lidt overflødigt forbehold:

På den baggrund kan Forbrugerombudsmanden ikke afvise, at de invitationer, som du ønsker at sende via funktionen ”inviter til netværk” – således som beskrevet af dig – vil være omfattet af spamforbuddet.

Overflødigt fordi det forsvinder i den efterfølgende uddybning af vurderingen:

Invitationen til dit LinkedIn-netværk, som beskrevet i din anmodning, er […] omfattet af begrebet elektronisk post.

Ifølge markedsføringslovens § 10 er invitationerne derfor omfattet af spamforbuddet, hvis de sendes af dig som erhvervsdrivende med henblik på markedsføring.

På baggrund af det af dig oplyste antager vi, at de invitationer, som du ønsker at sende via funktionen ”inviter til netværk”, har til formål at markedsføre den virksomhed, som du er stifter af og ansat i. Invitationerne vil i så fald være omfattet af spamforbuddet.

Bum. Jeg må ikke invitere folk på LinkedIn til mit netværk fordi jeg pr. definition, som stifter af og ansat i min virksomhed, derfor bedriver markedsføring.

(FOM’s svar i sin helhed kan læses her)

Et svar, der åbner for en sand byge af spørgsmål

Men… Det er jo så alligevel ikke det, FOM siger, vel? At jeg ikke må invitere folk. På trods af, at jeg i min henvendelse til FOM slet ikke skrev noget om, at jeg ville markedsføre min virksomhed, så tolker FOM min invitation, i den angivne form, som markedsføring. Det er derfor invitationerne vurderes til at være ulovlige.

Men hvad nu hvis jeg skriver noget andet i min invitation? Hvad hvis jeg lyver? Hvad hvis jeg skriver, at livet som selvstændig hænger mig ud af halsen og at jeg gerne vil forbinde på LinkedIn i min jagt på et nyt arbejde?

Hvad hvis jeg skriver, at jeg gerne vil forbinde – bare sådan fordi?

Hvad hvis jeg skriver, at jeg synes, hun ser sød ud og at jeg gerne vil invitere hende på en date? Og er der forskel på, om jeg vil på en date for at få hende med i seng eller min plan i virkeligheden er, at tale forretning med hende?

Og i så fald: er det nødvendigt i min invitation at specificere, at godt nok er jeg selvstændig og sælger noget hun kan bruge, men min henvendelse har altså udelukkende til formål, at få hende til at smide tøjet?

Hvad hvis jeg slet ikke skriver noget? Hvad hvis jeg bare trykker på ”send”? Det er stadig en uanmodet elektronisk henvendelse. Og er det ulovligt at trykke ”send” hvis jeg tænker: ”jeg kan nok sælge ham noget”, men lovligt hvis jeg tænker: ”måske vil han gerne ansætte mig”?

Forsvar for Forbrugerombudsmanden

Jeg kan finde på en hel masse ord til at betegne svaret fra FOM, men det hele kan også sammenfattes i ét ord: Absurd. Hvis ikke svaret i sig selv, så i hvert fald de logiske konsekvenser af det.

Det kunne lede til, at jeg skrev en masse grimme ting om FOM. De andre afgørelser jeg har fået – og har offentliggjort – har da også ledt til skarp kritik af FOM fra nogle af dem, der har læst mine artikler. Men reelt er det ikke FOM der er problemet her. Det er loven.

Jeg er ikke jurist men efter min bedste overbevisning tolker FOM loven på den eneste måde, den kan tolkes og jeg har endnu ikke modtaget en vurdering fra FOM, som har overrasket mig. Ovenstående overrasker mig egentlig heller ikke.

Spændingen for mit vedkommende bestod i at se hvilke konsekvenser FOM ville drage af den konklusion hun og hendes team uvægerligt måtte nå frem til.

Hvad nu, lille du?

Anmodninger om forhåndsbesked er en god service – som dog har en lille hage: Hvis det, man spørger om bliver vurderet som værende i modstrid med loven af FOM, så vil det blive anset for en grov overtrædelse hvis man alligevel gør det, sagen ender for domstolen og man taber.

Så, lige nu ser det altså ud som om at jeg personligt skal træde varsomt hvis jeg ønsker at invitere folk til mit netværk på LinkedIn. Ikke at det er det store problem, for jeg inviterer stort set aldrig nogen – men takker til gengæld ja til stort set alle invitationer.

Hvis du skulle have lyst til at være en del af netværket, så kan du finde mig her: https://www.linkedin.com/in/davidlorentzen. Hvis jeg er en, du håber at kunne sælge noget til, så sæt ikke dine forventninger for højt. Omvendt behøver du heller ikke være bange for, at jeg melder dig til Forbrugerombudsmanden!

Links:

Her kan du selv læse svaret fra Forbrugerombudsmanden

Anmod selv om forhåndsbesked: https://www.forbrugerombudsmanden.dk/kontakt/forhaandsbesked

Markedsføringsloven: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=188880

1 svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] påstand kan man endda trække længere ud i nogle tilfælde, som David Lorentzen skriver i dette blogindlæg. Han har spurgt Forbrugerombudsmanden, om det overhovedet er lovligt at connecte med folk, hvis man […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *