Forbruger-ombudsmanden: Invitation til at synes godt om en side er ulovligt

 14/06 – 2018

David Lorentzen

Mange community managers har gennem tiden set deres snit til hurtigt at øge antallet af deres Facebook-sides fans ved at invitere brugere til at synes godt om deres side. Forbrugerombudsmanden har nu slået fast: Det er i strid med markedsføringsloven.

Som administrator af en Facebook-side kender du givetvis denne notifikation, som Facebook med jævne mellemrum sender dig på din side – især hvis den ikke har så mange fans:

Notifikationen kommer nogle gange, hvis en bruger har syntes godt om et opslag eller en annonce fra din Facebook-side, men ikke er fan af siden. Den er ganske uskyldig formuleret: “hjælp hende”… Hvem kan dog sige nej til at hjælpe?

Jeg har i en anmodning om forhåndsgodkendelse bedt Forbrugerombudsmanden om at tage stilling til lovligheden i funktionen set i forhold til markedsføringsloven. Svaret er klart: Det er ikke tilladt. Men før vi kommer til grunden, så lad mig først beskrive hvad funktionen indebærer.

Klikker du på notifikationen på din Facebook-side, kommer du i sædvanlig Facebook-stil faktisk ikke til et sted, hvor du nemt kan invitere brugeren til at synes godt om din side. Brugervenligt design er ikke altid lige Facebooks stærke side. I stedet kommer du til det opslag, brugeren har syntes  godt om, og her skal du så klikke på linket hvor der står hvor mange reaktioner, du har fået på opslaget:

Det bringer dig så til en liste over disse personer og det er her, du har mulighed for at invitere en person, som ikke er fan af din side, til at blive det:

Det er så det, du ikke skal gøre, for det er i strid med markedsføringslovens bestemmelser om uanmodet elektronisk henvendelse eller det, vi i daglig tale kalder spam.

For dig, som har travlt får du her Forbrugerombudsmandens svar på min henvendelse (se det fulde svar via linket nederst i denne artikel):

“[det er] Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Facebook-notifikationer er omfattet af begrebet ”elektronisk post” som defineret i markedsføringslovens § 2, nr. 15. Derfor er den beskrevne notifikation i strid med markedsføringslovens § 10, stk. 1, medmindre modtageren har givet sit forudgående samtykke hertil.”

Eller sagt på almindelig dansk: Med mindre du har fået brugerens samtykke til, at du må henvende dig til dem så bryder du markedsføringsloven ved at trykke på inviter-knappen.

For dig, der gerne vil have en lidt mere uddybende forklaring kommer den herunder.

At det er muligt betyder ikke, at det er lovligt

Et af de dokumenter, som er pligtlæsning for enhver, der beskæftiger sig professionelt med markedsføring på sociale medier, har det mundrette navn “De nordiske forbrugerombudsmænds standpunkt til markedsføring via sociale medier af 3. maj 2012”.

I bilag 3 (side 19) står der en sætning, som måske er en af vigtigste i hele dokumentet:

“Erhvervsdrivende kan […] ikke indrette sin markedsføring i tillid til, […] at de funktioner, som det sociale medie stiller til rådighed, er i overensstemmelse med lovgivningens regler.”

Lad os lige skære den ud i pap: Blot fordi en funktion er tilgængelig på Facebook betyder det ikke, at funktionen er lovlig i henhold til den danske markedsføringslov.

Egentlig bør det ikke komme som en overraskelse for nogen at “muligt” ikke er det samme som “lovligt”.

Blot fordi det er muligt for dig at ringe på folks hoveddør for at sælge dem en støvsuger, betyder det ikke, at det er tilladt at gøre det. Blot fordi det er muligt for dig at køre 170 km i timen gennem dit villakvarter betyder det ikke, at det er tilladt at gøre det. Blot fordi det er muligt at sende folk en mail uden samtykke betyder det ikke, at det er tilladt at gøre det.

Og blot fordi det er muligt, på Facebook, at invitere en bruger til at synes godt om din Facebook-side betyder det ikke, at det er tilladt at gøre dét.

Book 1-til-1 rådgivning

Har du brug for lidt hjælp eller sparring? Book en times 1-til-1 rådgivning med David eller Claus.

Markedsføringsloven forbyder ikke at sende e-mails uden samtykke

Overskriften er faktisk ikke korrekt. Og så er den det alligevel. De fleste er klar over, at det ikke er tilladt for en virksomhed at sende en forbruger en e-mail uden, at den pågældende forbruger aktivt har givet sit samtykke (og så er der et par andre tilfælde hvor det er tilladt, men lad nu det ligge i denne sammenhæng).

Men faktisk står der slet ikke i selve markedsføringsloven, at lige netop det, at sende en e-mail er ulovligt. Det, der står er, at det ikke er tilladt at henvende sig “ved brug af elektronisk post” (§ 10, stk. 1) og elektronisk post defineres som:

“Enhver meddelelse i form af tekst, stemmegengivelse, lyd eller billede, som sendes via et offentligt kommunikationsnet, og som kan lagres på nettet eller på modtagerens terminaludstyr, indtil meddelelsen hentes af modtageren.” (§ 2, stk. 15)

Det, at vi som regel omtaler spam som noget, man sender pr. e-mail, er givetvis en stor del af årsagen til, at de færreste er opmærksomme på, at e-mails blot er én af mange måder hvorpå, man kan henvende sig elektronisk til forbrugerne. Derfor er de færreste opmærksomme på, at de andre måder faktisk også er omfattet af de samme regler som e-mails.

Det betyder, at du hverken må sende messenger-beskeder, snaps, beskeder via Instagram, lydfiler via dropbox-deling eller hvad man nu ellers kan finde på af metoder som betyder,  at en bruger får en notifikation om, at en meddelelse ligger og venter på vedkommende.

Invitationer til sider er elektronisk post

Det er her problemet opstår i forbindelse med inviter-funktionen. Den skaber nemlig lige præcis en notifikation, som ligger og venter på, at brugeren logger på:

I visse tilfælde sender Facebook sågar en mail til brugeren om, at de er blevet inviteret til at like en side:

Det bliver værre endnu, for brugeren har faktisk også en indbakke på Facebook særligt beregnet til invitationer til at synes godt om sider. Den finder man, hvis man på sin startside, under “udforsk”, klikker på menupunktet “sider”:

Så kommer man til en side, hvor man kan se alle de invitationer til at synes godt om sider, man har fået. De fleste hos mig er fra Facebookvenner, men enkelte er fra siden selv.

Sideinvitationer fra Facebook-venner kan i øvrigt være lige så problematiske i forhold til markedsføringsloven som invitationer fra selve Facebook-siden, men her bevæger vi os over i employee advocacy-problematikker, som jeg vil tillade mig at gå elegant udenom i denne omgang.

“Men”, kunne man med rette indvende til det sidste eksempel, “der er da overhovedet ingen der aner, at man har en indbakke til side-invitationer?!”

Det er givetvis fuldstændig korrekt. Jeg anede det faktisk ikke engang selv. Det var først da min kompagnon, Claus Farsinsen, gjorde mig opmærksom på det under skrivningen af denne artikel, at jeg fandt ud af det.

Men det er sådan set irrelevant: At en bruger ikke lige opdager det med det samme ændrer ikke på, at du har sendt elektronisk post uden samtykke.

Måske en lidt for rigid lov…

Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg selv, som Facebook-bruger, altid har fundet inviter-funktionen umådeligt irriterende og som side-admin er det derfor også en funktion jeg har holdt mig fra – uagtet at jeg vidste, det var en nem, hurtig og ikke mindst gratis måde at få flere fans til sin side på.

Egentlig kan jeg også godt se logikken bag andre side-admins brug af funktionen: En bruger har vist interesse for ens side ved at synes godt om indhold fra den. Hvorfor ikke “fortsætte samtalen” ved at række ud til brugeren og bede om et tættere forhold?

På trods af at jeg selv, da jeg bad om Forbrugerombudsmandens vurdering, var sikker på, at inviter-funktionen var i strid med markedsføringsloven og på trods af, at jeg selv finder den irriterende, vil jeg nok alligevel mene, at det er et eksempel på, at markedsføringsloven er så strengt formuleret, at vi ender laaaaangt inde på den rigtige side af grænsen for hvad der er rimelig beskyttelse af forbrugeren.

Der skal vi også være; på den rigtige side. Men måske vi ikke behøver at være langt inde.

Vi skal på den ene side ikke kunne sende folk beskeder og mails konstant og vedvarende uden et samtykke. Men på den anden side virker det urimeligt, at en virksomhed ikke må følge op på en interesse-tilkendegivelse fra en bruger.

Dét er dog en helt anden diskussion, som jeg meget gerne vil tage med både lovgivere og Forbrugerombudsmanden hvis nogle af dem skulle finde på at spørge mig. Indtil da står vi som sideejere tilbage med et væsentligt spørgsmål: Hvordan skal vi så få flere fans på vores Facebook-sider?

Det mindst overraskende svar (undskyld…)

Svaret er vel ikke overraskende, når det kommer fra en ekspert i Facebook-annoncering: Kør synes godt om-annoncer!

En af de kampagner (og dermed annoncer) Claus og jeg har som fast øvelse på vores kurser, og som vi råder alle vores kunder til at sætte op, er en synes godt om-kampagne, der er målrettet Facebook-brugere, som de sidste 7 dage har været på kundens website, d.v.s. en kampagne baseret på en brugerdefineret målgruppe fra websitetrafik (retargeting). Og så ekskluderer vi naturligvis allerede eksisterende fans.

Det er en automatisering, d.v.s. den kan køre i al evighed fordi målgruppen er dynamisk: Hver dag ryger der nogle brugere ud af målgruppen og hver dag kommer der nye til.

Ligesom inviter-funktionen følger denne kampagne altså op på en brugers interesse for et brand – her blot i form af et websitebesøg og ikke fordi brugeren har synes godt om en opdatering.

Der er dog også en måde at nå de brugere, som interagerer på Facebook: Med en brugerdefineret målgruppe på baggrund af interaktion på Facebook-siden. Her kan man f.eks. lave en målgruppe af personer, som har interageret med indhold fra Facebook-siden de sidste 7 dage og ligeledes eksponere dem for en synes godt om-annonce.

Der ikke gratis, indrømmet, men det er nemt, for kampagnen passer sig selv når man først har sat den op.

Yderligere læsning

Hvis du er en af dem som tænker, at du måske godt kunne trænge til at genlæse nogle af de regler, som regulerer markedsføring på sociale medier, så er føromtalte dokument “De nordiske forbrugerombudsmænds standpunkt til markedsføring via sociale medier af 3. maj 2012” et godt sted at starte

Læs det her: Standpunktet

Det bygger på markedsføringsloven, som det også er en ret god idé at have styr på hvis man beskæftiger sig med markedsføring.

Den kan du finder her: markedsføringsloven

En anden ting det er smart at have styr på er Facebooks egne regler.

Dem kan du finde her: Politikker om sider, grupper og begivenheder

Sidst men ikke mindst er du velkommen til at læse det svar Forbrugerombudsmanden har givet. Den opmærksomme læser vil bemærke, at spørgsmålet er stillet af David Lorentzen ApS, ikke Lorentzen & Farsinsen ApS, og vil sikkert også undre sig over, at der står det er sket d. 20. februar 2017.

Det må da vel være en skrivefejl?!

Nej, desværre. Svaret fra Forbrugerombudsmanden kom d. 23. marts 2018; over et år efter, at jeg havde henvendt mig. Og det kom vel at mærke først efter, at jeg havde klaget til Folketingets Ombudsmand over Forbrugerombudsmandens utroligt langsommelighed. Men det er en helt, helt anden historie 🙂

Svaret jeg fik, kan du læse her: Forbrugerombudsmandens fulde svar om inviter-funktionen

32 replies
  1. Cecilie
    Cecilie says:

    Hej David, super fint gennemgang, det er så nok et af de eneste indlæg jeg har fået mig læst til ende i laaaang tid.
    Jeg har noteret det hele ned, og tage det med i overvejelserne fremover 🙂

    Svar
    • David Lorentzen
      David Lorentzen says:

      Haha, og så er det lige et indlæg af mig, som ikke just er kendt for at fatte mig i korthed 🙂

      Godt at høre, at det fængede og satte tankerne i gang!

      Svar
  2. Henrik Berthou
    Henrik Berthou says:

    Hej David.
    Super fin artikel der virker rigtig godt gennemarbejdet.
    Du mangler lige et enkelt tal i dit årstal I sidste afsnit.

    Svar
  3. Allan
    Allan says:

    Man skal dog være opmærksom på, at dette er FOM svar og opfattelse af markedsføringsloven, og da der, så vidt jeg ved, ikke er faldet som, er det jo altså ikke ulovligt, tænker jeg.

    I øvrigt skal I have rettet jeres kommentar felt, I har ikke link til hvordan I behandler mine data.

    Svar
    • David Lorentzen
      David Lorentzen says:

      Hej,

      Den diskussion er vist mildt sagt akademisk – og på linje med de klassiske, filosofiske diskussioner om hvorvidt en genstand eksisterer hvis der ikke er nogen, der ser den. Som rådgivere, der skal kunne stå på mål for vores udtalelser, beskæftiger vi os ikke med filosofi 🙂

      Derudover kan jeg ikke forestille mig de fjollede krumspring man skulle ud i for at kunne fortolke reglerne på en anden måde end FOM har gjort det.

      Link til databehandling ser vi straks på – tak fordi du gjorde os opmærksom på det!

      /David

      Svar
      • Torben Andersen
        Torben Andersen says:

        Ah der er nu ikke ren filosofi. Der er tale om en vurdering anlagt af en myndighed. Men det sker bestemt ikke sjældent, at den slags underkendes af domstolene, der jo i sidste ende har eneret på at fortolke loven.

        Men du har ret så langt, at det primært har relevans så længe man (eller nogen) vil afsætte ressourcer til at afprøve fortolkningen…
        *host* FDIH *host*

        Svar
  4. Simon
    Simon says:

    Hej, super spændende, føler dog jeg kan udfordre forbruger ombudsmandens beslutning i denne sag.

    Man har jo som Ven af afsenderen sagt ja til denne ven, og dermed er det ikke spam men en “personlig besked”

    Svar
    • David Lorentzen
      David Lorentzen says:

      Hej,

      Det der omtales i artiklen er ikke beskeder sendt mellem venner, men invitationer sendt fra sider til venner.

      Men derudover kan dit argument om venskab under alle omstændigheder næppe bruges. Markedsføringsloven skelner ikke mellem om en afsender er ven med en modtager eller ej, men udelukkende om der er givet samtykke til henvendelse med afsætning som hensigt.

      Du giver ikke samtykke til kommercielle henvendelser ved at godkende en venneanmodning – eller ved selv at sende en venneanmodning. En samtykke skal være konkret, aktivt, informeret og kan i øvrigt ikke indhentes som del af f.eks. et socialt medies generelle betingelser. D.v.s. det nytter heller ikke hvis Facebook skrev “hvis du bliver venner med nogen har de ret til at sende dig kommercielt indhold”.

      /David

      Svar
  5. Pia
    Pia says:

    Tak for god gennemgang. Det må så også gælde Facebook annoncer på messenger ik? Det er også uopfordret mail.

    Hvordan tolker I det?

    Svar
    • David Lorentzen
      David Lorentzen says:

      Hej,

      Annoncer i Messenger er ikke et problem, for det er ikke direkte beskeder, men de sponsorerede beskeder, som kan vælges under kampagnemålsætningen beskeder, de kunne meget vel være et problem. P.t. fraråder vi i hvert fald vores kunder fra at benytte dem og det vil vi gøre indtil vi ved mere.

      /David

      Svar
  6. Pia Markersen
    Pia Markersen says:

    Super fin gennemgang!
    Spørgsmål: Er retargeting (og look a like målgrupper) lovligt ift GDPR? Det er jo brug af persondata. Ikke mindst hvis det er en mailingliste, der oploades til Facebooks annonce-administration…

    Svar
    • David Lorentzen
      David Lorentzen says:

      Hej,

      Og tak for de pæne ord! Jeg er glad for, at du kunne bruge artiklen.

      I forhold til GDPR er der vist ikke meget andet at sige, end at det er det godt spørgsmål. Alle spørger, ingen ved det. I modsætning til markedsføringsloven der, som jeg plejer at sige, er formuleret i så klart et sprog, at selv reklamefolk kan fatte hvad der står (selvom vi ikke altid kan lide det), så er det mildt sagt uklart hvad GDPR har af praktiske implikationer. Vi har talt Facebook pixel og brugerdefinerede målgrupper med kunder – og kunders jurister – i adskillige år efterhånden og der er lige så mange meninger som der er jurister.

      Så, det korte svar er: Jeg aner det ikke. Det vi dog hos Lorentzen & Farsinsen råder vores kunder til er:

      1) Sørg for at have en datapolitik på dit website hvor du nævner Facebook cookies – og brug retargeting (og kopimålgrupper)
      2) Lad være med at bruge email-adresser, telefonnumre eller lignende til oprettelse af brugerdefinerede målgrupper med mindre du ved indsamling af disse oplysninger har fået accept af din datapolitik, som naturligvis også skal nævne at du bruger dem til målretning af annoncer gennem 3.-part.
      3) Hav en dataansvarlig som både myndigheder og kunder kan henvende sig til og sørg for at tage henvendelser alvorligt.
      4) Lad være med at tage Lorentzen & Farsinsens råd for gode varer. Vi er ikke jurister og sælger ikke juridisk rådgivning, så derfor…
      5) Hyr en advokat hvis du vil have råd fra en, som har en rådgiverforsikring indenfor det juridiske område.

      Og sidst med ikke mindst

      6) Lad være med at gøre noget, som vil irritere forbrugeren. Gør intet du ikke vil kunne forsvare. Ikke overfor forbrugeren, men overfor dit barn. Eller din bedstemor. Opfør dig ordentligt (for helvede).

      /David

      Svar
  7. Jacob Schriver
    Jacob Schriver says:

    Hej David og Co.,
    Så vidt jeg kan se, så forholder FOM sig ikke til, at forbrugeren har “henvendt sig” til virksomheden ved at interagere med dens indhold. En vigtig pointe, som havde været umådelig interessant at have haft med i vurderingen og svaret fra Forbrugerombudsmanden!

    /Jacob

    Svar
    • David Lorentzen
      David Lorentzen says:

      Hej Jacob,

      Tak for din kommentar, men jo det synes jeg nu nok, at FOM gør.

      Faktisk er 1,5 side ud af svarets i alt 3,5 side nærmest udelukkende sat af til at forholde sig til netop det, du efterspørger, og konklusionen er klar:

      1) en invitation til side er at sidestille med elektronisk post
      2) et klik på “synes godt om” opfylder ikke kravene til samtykke.

      Mvh
      David

      Svar
      • Jacob Schriver
        Jacob Schriver says:

        Hej David,
        Der skal jeg ikke være for fin til at indrømme at jeg havde misset det sidste link til det fulde svar fra FOM. Det skal jeg beklage. Jeg kan nu se at der faktisk bliver vurderet specifikt på dette.

        Så kan man jo altid diskutterer formulering og fortolkning af både FOM og MFL, men lad os gemme det til en anden god gang 😉

        Venlig hilsen,
        Jacob

        Svar
        • David Lorentzen
          David Lorentzen says:

          Hej,

          Det kan jo glippe for enhver og jeg er ikke kendt for at fatte mig i korthed, så jeg kan vel ikke bebrejde nogen, at de går død i mine Gobi-ørkener af tekst 🙂

          I forhold til fortolkning af markedsføringsloven synes jeg sådan set, at den er rimelig meget bøjet i neon og jeg kan slet ikke se hvordan Forbrugerombudsmanden skulle have kunnet nå til en anden fortolkning.

          Når dét så er sagt, så er jeg godt og grundig træt af både FOMs rystende mangel på digitale kompetencer og i høj grad også MFL, som er alt for rigid og usmidig til en onlineverden hvor der konstant opstår ny muligheder, som ikke var kendt eller kunne forudses dengang MFL blev skrevet.

          Den diskussion kommer i hvert fald jeg ikke til at gemme specielt længe, for jeg bliver mere og mere indigneret på vores kunders vegne; kunder, som har stor respekt for forbrugerne og gerne vil gøre det rigtige, men er efterladt i en situation hvor de ikke kan få svar på noget og hvis de endelig får svar så er det: “Hvis der er tvivl, så lad være”. Samtidigt kan de se deres konkurrenter blæse på det hele og have succes med det.

          Det er hverken godt for virksomhederne eller for forbrugerne og FOM er efterhånden blevet en meget stor del af problemet.

          Mvh
          David

          Svar
    • David Lorentzen
      David Lorentzen says:

      Hej Jacob,

      Tak for din kommentar, men jo det synes jeg nu nok, at FOM gør.

      Faktisk er 1,5 side ud af svarets i alt 3,5 side nærmest udelukkende sat af til at forholde sig til netop det, du efterspørger, og konklusionen er klar:

      1) en invitation til side er at sidestille med elektronisk post
      2) et klik på “synes godt om” opfylder ikke kravene til samtykke.

      Mvh
      David

      Svar
  8. Nina
    Nina says:

    Hej
    Tak for en rigtig god artikel. Dette er måske et lidt amatør spørgsmål, men nu kommer det alligevel. I forhold til at få brugerens samtykke til, at du må henvende dig til dem ellers bryder man markedsføringsloven ved at trykke på inviter-knappen.
    Ville man så kunne skrive i et opslag på Facebook “Når du synes godt om dette opslag, giver du samtykke til at vi evt. senere inviterer dig til at synes godt om vores side” ?
    Mvh Nina

    Svar
    • David Lorentzen
      David Lorentzen says:

      Hej Nina,

      Velbekomme – jeg er glad for, at du kunne bruge artiklen!

      I forhold til dit spørgsmål, så er det noget du vil skulle henvende dig til Forbrugerombudsmanden for at få deres vurdering af, men min erfaring siger mig, at de vil sige, at det ikke er nok. Et samtykke skal være aktivt, d.v.s. forbrugeren skal aktivt foretage en handling, som er et direkte “ja” til, at du gerne må kontakte vedkommende (f.eks. med at sætte flueben i en ja-tak-boks). FOM siger også, at en samtykke ikke kan indhentes gennem accept af generelle betingelser.

      Derudover har du bevisbyrden for, at forbrugeren har sagt ja-tak og der er et like klart ikke nok. Hvad nu hvis forbrugeren siger, at sætningen ikke stod der da vedkommende likede, men at du har redigeret den ind efterfølgende?

      Sidst, men måske vigtigst, vil det være virkelig mystisk kommunikation, at skrive sådan en sætning i sit Facebookopslag. Størstedelen af Facebookbrugerne vil ikke ane hvorfor du skriver det og vil finde det mistænkeligt – mange af dem fordi de ganske enkelt ikke vil vide hvad du mener.

      Mvh
      David

      Svar
  9. Mikkel Hansen
    Mikkel Hansen says:

    Hej David.
    Tak for et overraskende og interessant indlæg 🙂
    Da markedsføringsloven sigter mod erhvervsdrivende, er det så også forbudt for f.eks. nonprofit idrætsforeninger og -organisationer at sende invitationer til at synes godt om?

    mvh Mikkel

    Svar
    • David Lorentzen
      David Lorentzen says:

      Hej Mikkel,

      Velbekomme!

      Jeg må tilstå, at jeg ikke er stærk i de regler og undtagelser, som gælder for organisationer, foreninger og så videre. Det samme gælder jo f.eks. også forsikringsselskaber, som gerne må foretage dør- og telesalg. Jeg vil umiddelbart mene, at organisationer, virksomheder og foreninger, som i forvejen lovligt kan kontakte folk uden samtykke ikke bryder loven ved at bruge invitér-knappen.

      Spørgsmålet er så bare hvilke typer af organisationer, virksomheder og foreninger der er udtaget for kravet om samtykke. Dét kan jeg ikke give dig et udtømmende svar på.

      Mvh
      David

      Svar
  10. Iben Hansen
    Iben Hansen says:

    Tak for en oplysende artikel.
    I konkurrencehenseende, hvor står man så i forhold til betingelser for deltagelse?
    Facebook tillader stadig at man lister et like af siden som betingelse for deltagelse.
    Ved du om FOM har taget stilling i denne sag også?

    Mvh Iben

    Svar
    • David Lorentzen
      David Lorentzen says:

      Hej Iben,

      Tak fordi du læste den! 🙂

      FOM har så vidt jeg ved ikke taget konkret stilling til, om et et krav om like af en side er OK, men jeg kan ikke forestille mig andet end at det er det. Der er jo ikke tale om, at du henvender dig direkte til en Facebookbruger og spørger om det.

      Når dét er sagt, så er der virkelig gode grunde til ikke at stille et like af siden som krav i en konkurrence:

      Du kan ikke trække en fuld liste over folk, som har liket din side. Det beror på hver enkelt brugers indstillinger og det ved brugerne ikke nødvendigvis. Det betyder reelt at du lyver for deltagerne i en konkurrence: Du skriver f.eks. “like siden for at deltage”. Eftersom ikke alle likes kan ses af dig, så tror brugeren at de deltager, men det gør de reelt ikke. Det er måske ikke ulovligt, men det er ikke ret god stil.

      Du er i øvrigt overhovedet ikke interesseret i fans, der bliver fans på baggrund af en konkurrence. Du er interesseret i fans, der gerne vil høre nyt fra din virksomhed. Måske fordi de er tidligere kunder og har haft en god oplevelse. Du er interessere i fans der vil like, dele, kommentere og i det hele taget bare ofre det indhold du laver opmærksomhed. For jo flere der gør dét jo længere når dine budskaber ud. Har du en stor fanbase og meget lille interaktion, så bliver du straffet.

      Det bliver værre endnu: Siders organiske (ikke betalte) rækkevidde på opslag har været i frit fald i flere år. Det betyder, at man skal betale for at få sine budskaber ud – også til sine fans. Fans er en virkelig værdifuld målgruppe at kunne målrette sine budskaber imod gennem annoncesystemet hvis man har fans som rent faktisk er interesseret i ens budskaber.

      Har man “købt” fans gennem konkurrencer, der kræver, at folk likede ens side, så har man en kæmpe klods om benet i form af fans, der simpelthen bare er der af de forkerte grunde – og alle de fans skal du også betale for at nå, når du vil have dine budskaber ud til de fans, som er der af de rigtige grunde: Fordi de er interesserede.

      Det er i øvrigt nemt at se på en side om de har fulgt en uklog strategi: De har typisk titusinder af fans og masser af likes, kommentarer og delinger på deres opdateringer… Når de laver en konkurrence. Men så snart de laver en helt almindelig opdatering om f.eks. et arrangement eller et produkt de gerne vil sælge, så er der larmende tavsthed: Folk er der for chancen for at vinde. Ikke for at købe noget.

      Det blev et utroligt langt svar på et enkelt spørgsmål – beklager. Men det kan ikke understreges nok, at det at “købe” fans (man kunne også kalde det at tvinge folk til at like en side) er en virkelig, virkelig uklog strategi for stort set enhver Facebookside. Gør man det, er Forbrugerombudsmandens holdning sådan set ens mindste problem.

      Mvh
      David

      Svar
  11. Anette Hallstrøm - Hallkom
    Anette Hallstrøm - Hallkom says:

    Hej David. Rigtig god artikel, som jeg lige har linket til fra min Facebook-side. Jeg har et andet spørgsmål: Har du (eller nogen du kender) ikke “hul igennem” til nogen (rigtige mennesker) på Facebook, så disse endeløse notifikationer om at invitere nogen til at like sider stopper? 😉 Vh Anette

    Svar
    • David Lorentzen
      David Lorentzen says:

      Hej,

      Tak for de pæne ord – og link 🙂

      Desværre har jeg ingen rød telefon til Facebook. Eller… “Desværre” er ikke helt korrekt: Vi sætter en ære i at rådgive uafhængigt og ikke følge Facebooks altid skiftende råd om hvad, annoncører bør gøre. Råd, som desværre i mindst lige så høj grad bliver givet på baggrund af hvad, der er godt for Facebook, som på baggrund af hvad, der reelt er det rette for den enkelte annoncør.

      Mvh
      David

      Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] Det er blandt andet det manglende aktive samtykke som gjorde, at Forbrugerombudsmanden i juni 2018 svarede Lorentzen & Farsinsen, at Facebookfunktionen ”inviter til side” ikke er i overensstemmelse med markedsføringsloven. Den afgørelse kan du læse mere om her: Forbrugerombudsmanden: Invitation til at synes godt om side er ulovligt […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *